Mandelsyre forklaret: AHA med større molekyle

Hvad mandelsyre er

Navnet kommer fra bittermandler, som stoffet først blev udvundet af. Kemisk hører mandelsyre til alfa-hydroxysyrerne, AHA'erne, ligesom glykolsyre og mælkesyre. Som dem løsner den båndene mellem de yderste, døde hudceller, så de falder lettere af. Det kan give en glattere overflade og en mere jævn hud at se på.

Det, der adskiller mandelsyre, er størrelsen. Dens molekyle er større end glykolsyres, som er den mindste AHA. Mange antager, at et større molekyle trænger langsommere ind i huden og derfor er mildere. Det lyder rimeligt, men vi har ikke fundet et studie, der viser det for mandelsyre i hudpleje. Med kilde kan vi sige, at mandelsyre virkede langsommere end glykolsyre i et sammenlignende forsøg.

Hvad forskningen viser

Forskningen er sparsom, og de tre studier, vi har fundet, måler hver sin ting.

Sammenlignet med glykolsyre. I et italiensk forsøg testede man glykolsyre, mandelsyre og en blanding af syrer fra druesaft på hud. 10 % glykolsyre fik huden til at forny sig hurtigst, men gav også den kraftigste rødme og gjorde huden mest følsom over for UV. Mandelsyre og drueblandingen virkede langsommere og blev beskrevet som mere skånsomme. Forsøget målte eksfolieringen ved at farve huden brun med selvbruner-stoffet DHA og følge farven med et måleinstrument. Resuméet oplyser hverken, hvor mange der deltog, eller hvor stærk mandelsyren var. Forsøget siger derfor mere om retningen end om, hvor stor forskellen er.

Peel mod mørke rande. I et indisk studie fik 70 deltagere enten 30 % mandelsyre eller 30 % mælkesyre som peel mod mørke rande omkring øjnene. De fik tre peels med to ugers mellemrum og blev vurderet efter seks uger. Begge grupper fik mindre pigmentering, men mælkesyre gjorde det bedre. Alle i mælkesyregruppen var tilfredse mod 84 % i mandelsyregruppen, og irritation var hyppigere med mandelsyre. Forfatterne skriver selv, at studiet er lille og kort, og at mælkesyre kan være bedre til sensitiv hud.

Fugt og elasticitet. I et polsk studie med 180 kvinder fik 120 en serie på fem peels med 40 % mandelsyre eller 40 % lactobionsyre. Hos kvinderne på 30 til 40 år steg både fugt og elasticitet med begge syrer. Hos kvinderne på 50 til 60 år steg elasticiteten med begge, men fugten kun med lactobionsyre. Alle deltagere brugte også en fugtighedscreme, så vi ved ikke, hvor meget syren selv bidrog med.

De to peel-studier bruger høje styrker, som fagfolk lægger på. Det italienske forsøg testede syrerne på hud, ikke et færdigt produkt til hjemmebrug. Vi kender ikke til gode, kontrollerede forsøg med mandelsyre i hjemmeprodukter, og derfor er vores samlede tillid til effekten lav.

Mandelsyre, glykolsyre eller mælkesyre

Hvis du vælger mellem syrerne, ser billedet sådan ud:

• Glykolsyre er den mest undersøgte AHA. I det italienske forsøg virkede den hurtigst, men gav også mest rødme og mest UV-følsomhed.
• Mandelsyre var mildere end glykolsyre i det italienske forsøg og kan være et sted at starte, hvis glykolsyre irriterer din hud. Til gengæld er der færre data, og virkningen kan være svagere.
• Mælkesyre klarede sig bedre end mandelsyre i det indiske peel-studie og gav mindre irritation. Se glykolsyre eller mælkesyre for en gennemgang.

Et større molekyle gør ikke mandelsyre risikofri. Huden kan stadig blive rød, stram og følsom, især hvis du lægger den oven på retinol eller andre aktive stoffer.

Koncentrationer i hjemmeprodukter

Glykolsyren i forsøgene her var på 10 %, og mandelsyre-peels hos fagfolk lå på 30 og 40 %. Vi har ikke fundet en kilde, der angiver en typisk styrke for mandelsyre i hjemmeprodukter, og procenten står ikke altid på pakken. Peelstyrker er ikke noget, du skal forsøge at ramme derhjemme.

Ingredienslisten hjælper lidt. I EU står ingredienserne efter vægt med den største først, så mandelsyre højt oppe betyder mere af den end mandelsyre langt nede. Ingredienser under 1 % må dog stå i vilkårlig rækkefølge til sidst, og listen siger ikke, hvor meget der er. Hvornår procenten betyder noget, er forklaret i betyder procenten noget. Surhedsgraden, pH, har også betydning for, hvor aktiv en syre er, men den står sjældent på pakken.

Sådan starter du

1. Test først. Prøv produktet på et lille område ved kæben i to til tre dage, før du bruger det i hele ansigtet.
2. To aftener om ugen de første to til tre uger. Brug det på ren, tør hud, og smør fugtighedscreme på bagefter.
3. Øg langsomt. Er huden rolig, kan du gå op til hver anden aften. De fleste behøver ikke mere. Se hvor tit man skal eksfoliere.
4. Hold den adskilt fra retinol. Brug dem på forskellige aftener, mens du lærer, hvordan huden reagerer.
5. Hold pause ved vedvarende svie. Rødme, der varer natten over, skæl eller en stram fornemmelse betyder, at du er gået for hurtigt frem. Hold en pause, og start igen sjældnere.

De klassiske fejl er at bruge syren hver dag fra start og at lægge den oven på flere andre aktive stoffer. Brug den heller ikke på revnet eller solskoldet hud.

Solcreme, mens du bruger syren

AHA'er kan gøre huden mere følsom over for sollys. Det er vist for glykolsyre. I et kontrolleret, dobbeltblindt forsøg med 29 deltagere fik huden på ryggen 10 % glykolsyre seks dage om ugen i fire uger. Når huden bagefter fik UV, dannede den flere solskoldningsceller og blev rød ved en mindre dosis end hud, der havde fået et produkt uden syre. En uge efter, at man stoppede, var forskellen væk. Et andet forsøg med 14 deltagere fandt det samme for glykolsyre, men ikke for 2 % salicylsyre.

Vi har ikke fundet tilsvarende forsøg med mandelsyre. I det italienske forsøg gav mandelsyre mindre UV-følsomhed end glykolsyre, men resuméet siger ikke, om følsomheden var helt væk. Regn derfor med, at mandelsyre også kan gøre huden mere følsom.

Brug en bredspektret solcreme om morgenen, så længe du bruger syren, og en uge efter, at du holder pause. Det gælder især, når UV-indekset er 3 eller mere. Så anbefaler Kræftens Bekæmpelse at beskytte sig, og i Danmark er det typisk fra april til september. Om vinteren er UV-indekset lavt, men bruger du syrer, er det en god grund til at tage solcreme på alligevel. Se solcreme hele året i Danmark. Mængde og genpåføring står i hvor meget solcreme man skal bruge. Brug selve syren om aftenen.

Hvem mandelsyre ikke passer til

• Din hud er allerede irriteret, revnet eller solskoldet.
• Du er gravid eller ammer. Spørg din læge eller jordemoder, før du begynder på syrer.
• Du er lige startet på retinol. Vent, til huden har vænnet sig til det ene, før du lægger det næste til.
• Du vil have hurtig effekt. Mandelsyre er langsom. Glykolsyre virker hurtigere, men giver også mere irritation.

Hvad vi ikke ved

Vi ved ikke, hvilken styrke af mandelsyre i hjemmeprodukter der gør en forskel, eller hvor meget bedre den tåles end glykolsyre i hverdagen. Forsøgene er små, og de fleste måler peels hos fagfolk. Vi ved heller ikke, hvordan mandelsyre klarer sig mod mælkesyre i de styrker, der sælges til hjemmebrug. Læs tallene fra studierne som et fingerpeg.