Glykolsyre eller mælkesyre? Forskelle og hvem de passer til

Glykolsyre og mælkesyre er de to AHA-syrer, du oftest møder i toner, serum og natcreme. På hylden ligner de hinanden, og mange produkter blander dem. Men de opfører sig forskelligt på huden, og de stiller forskellige krav til, hvordan du passer på dig selv i solen.

Hvad AHA gør

AHA står for alfa-hydroxysyre. Syrerne er vandopløselige og arbejder på hudens overflade, hvor de løsner forbindelserne mellem de døde celler i hornlaget. Resultatet er en glattere overflade, der reflekterer lyset bedre, og over tid en mere jævn tone. Er dit problem hudorme og tilstoppede porer, er den fedtopløselige salicylsyre som regel et bedre valg.

På ingredienslisten hedder de Glycolic Acid og Lactic Acid.

Forskellen: molekylets størrelse

Glykolsyre er den mindste AHA. Den trænger let ind i hornlaget, og det gør den effektiv, men også mere tilbøjelig til at svie og give rødme. Mælkesyre er lidt større. Den trænger langsommere ind og er derfor blidere.

I en sammenligning fra 1996 testede en amerikansk konsulent flere AHA-syrer i samme molære styrke, altså med det samme antal molekyler. Glykolsyre og mælkesyre var de to mest effektive. Men mælkesyre i sin naturlige form (L-mælkesyre) gav færre klager end de andre syrer, og ved høj styrke svede den tydeligt mindre end glykolsyre.

Hvad forsøgene viser

Det bedste sammenlignende forsøg er fra Massachusetts General Hospital, også fra 1996. 74 kvinder mellem 40 og 70 år med solskadet hud brugte enten 8 % glykolsyre, 8 % mælkesyre eller den samme creme uden syre, to gange dagligt i 22 uger. Andelen, der blev mindst ét trin bedre på en skala fra 0 til 9, var 76 % med glykolsyre, 71 % med mælkesyre og 40 % med cremen uden syre. Forskerne kaldte selv effekten beskeden. Kun én deltager stoppede på grund af irritation.

To ting er værd at hæfte sig ved. For det første klarede de to syrer sig næsten ens. For det andet blev 40 % bedre med en creme uden syre. Det er en påmindelse om, at fugt og opmærksomhed i sig selv gør en forskel, og at en syre lægger noget oven i.

Mælkesyrens ekstra: fugt og barriere

Mælkesyre findes også naturligt i hudens overflade, og den kan mere end at eksfoliere. I et studie fra Unilever i 1996 fik L-mælkesyre hudceller i laboratoriet til at danne flere ceramider, de fedtstoffer der holder sammen på barrieren. På mennesker steg indholdet af ceramider i hornlaget med 48 % efter brug af en lotion med L-mælkesyre, og huden blev mere modstandsdygtig over for udtørring.

Det er et godt argument for at vælge mælkesyre, hvis din hud er tør, eller hvis den strammer i den danske vinter. Se også hvorfor bliver min hud tør om vinteren.

Hvem passer hvad til?

Mælkesyre passer til dig, der

• er ny med syrer,
• har tør, normal eller let reaktiv hud,
• vil have en blidere eksfoliering i vinterhalvåret.

Glykolsyre passer til dig, der

• har tålt syrer i flere måneder uden gener,
• har fedtet eller normal hud med ru overflade og ujævn tone,
• er klar til at tage solcremen helt alvorligt.

Ingen af dem passer, hvis huden lige nu er rød, svier eller skaller. Få ro på barrieren først. Er huden meget sart, kan en PHA-syre være et blidere sted at starte.

Solen: den vigtigste forskel

AHA-syrer gør huden mere følsom for sol, og det er mest undersøgt for glykolsyre. I et dobbeltblindet forsøg fra 2003 smurte 29 personer 10 % glykolsyre eller en creme uden syre på ryggen seks dage om ugen i fire uger. Huden med glykolsyre blev hurtigere rød og fik flere solskadede celler af den samme mængde UV-lys. En uge efter, at de stoppede, var forskellen væk.

Et andet forsøg, fra den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, fandt det samme for 10 % glykolsyre, mens 2 % salicylsyre ikke ændrede noget.

Om mælkesyre gør det samme, er mindre undersøgt. Gå ud fra, at det gælder alle AHA. I praksis:

• Brug syren om aftenen.
• Solcreme hver morgen, også den første uge efter, at du er stoppet.
• Fra april til september, når UV-indekset i Danmark typisk er 3 eller mere, er solcremen ikke til forhandling. Planlægger du en solferie, så hold pause med AHA ugen før.

Sådan bruger du dem

• Start lavt: mælkesyre omkring 5 % eller glykolsyre omkring 5–8 %.
• To aftener om ugen, efter rens på tør hud. Øg til tre eller fire, hvis huden er rolig efter et par uger.
• Fugtcreme bagefter.
• Ikke samme aften som retinol i starten. Se kan man bruge AHA og retinol sammen.
• Hold øje med tegnene på for meget: stramhed, en blank og tynd overflade, svie fra almindelig fugtcreme. Så er det tid til en pause.

Kan man bruge dem sammen?

Mange produkter blander glykolsyre og mælkesyre, ofte med en lille smule salicylsyre. Det er ikke et problem i sig selv. Det gør det bare sværere at vide, hvad du reagerer på, og hvor stærkt produktet reelt er. Vil du finde ud af, hvad din hud tåler, så start med ét produkt med én syre i en kendt procent. Når du kender din grænse, kan du prøve blandingerne.

Skifter du fra mælkesyre til glykolsyre, så start igen med to aftener om ugen. Huden har vænnet sig til en blidere syre og skal også vænne sig til den nye.

Typiske fejl

• At tro, at højere procent er bedre. Et studie af mælkesyre fandt, at både 5 % og 12 % gjorde huden glattere. 12 % ændrede også læderhuden, men til en glattere overflade var 5 % nok. Se betyder procenten noget.
• At bruge en syre-toner, en syre-maske og et syre-serum i samme uge. Tæl det hele sammen.
• At glemme pH. Den samme procent kan være mild eller skarp, alt efter pH, og den står sjældent på emballagen.
• At glemme solen i oktober. UV-indekset er lavt, men huden er stadig mere følsom, mens du bruger syren. Skal du være ude mange timer på en klar dag, så tag solcreme på.

Det her ved vi ikke

De bedste sammenlignende forsøg er fra 1990'erne og små. Vi ved ikke præcist, hvor stor forskellen er på glykolsyre og mælkesyre i de styrker, der sælges i dag, og vi ved for lidt om mælkesyrens påvirkning af solfølsomheden. Det, vi ved, peger på samme konklusion: vælg den blideste syre, der giver dig det resultat, du vil have.