Forklaret

Hvad betyder vandfast solcreme? Sådan bliver den testet

Vandfast betyder, at mindst halvdelen af solcremens SPF er tilbage efter 40 minutter i vand i en standardtest. Meget vandfast kræver det samme efter 80 minutter. Reglen kommer fra den europæiske kosmetikbranche. Solcremen er ikke vandtæt, og du skal stadig smøre igen, når du kommer op af vandet og har tørret dig.

SolbeskyttelseOpdateret 08.10.20266 min. læsning

Sådan testes vandfasthed

Testen foregår på frivillige forsøgspersoner. Solcremen smøres på huden i samme mængde som ved en almindelig SPF-test, 2 mg pr. cm². SPF måles to gange: én gang uden vand, den "statiske" SPF, og én gang efter at huden har været i vand i omgange på 20 minutter, den "våde" SPF. Vandfastheden er forholdet mellem de to.

Metoden står i internationale ISO-standarder. ISO 16217 beskriver selve badet, og ISO 18861 beskriver, hvordan procenten regnes ud. Selve mærkningen bygger på en anbefaling fra Cosmetics Europe, som er brancheorganisationen for kosmetik i Europa. Testlaboratoriet GBA Polska beskriver reglen sådan:

  • Vandfast: efter 40 minutter i vand skal SPF være mindst 50 % af SPF før vand.
  • Meget vandfast: samme krav efter 80 minutter i vand.

Testen skal omfatte mindst 10 forsøgspersoner. Den japanske brancheforening for kosmetik bruger samme ISO-test og samme grænse på 50 % efter 2 × 20 eller 4 × 20 minutter i vand.

Hvad betyder det i praksis?

Det centrale tal er 50 %. En solcreme med SPF 50 kan have mistet halvdelen af sin beskyttelse efter testens tid i vand og stadig bestå. Den kan altså være nede omkring SPF 25, når du kommer op. Det er stadig en reel beskyttelse. Det er bare ikke det tal, der står på flasken.

Testen foregår desuden i et testbad under kontrollerede forhold. En dag ved stranden byder på bølger og sand, og bagefter tørrer du dig. EU's henstilling om solcremer nævner netop håndklædet som en af grundene til at smøre igen.

Et forsøg fra Universitetet i Bremen målte i 2026, hvor meget UV-filter syv solcremer afgav, når hænder med solcreme blev dyppet i kunstigt havvand. Fire af dem kunne måles præcist. De var alle mærket vandfaste og afgav mellem 38 og 58 % af det målte filter. Alle fire indeholdt et vandopløseligt filter, som forskerne mener står for det meste af tabet. Studiet handlede mest om miljøet, og en af forskerne fik udstyr eller materialer fra solcremeproducenten V.Sun, hvis solcremer var med i forsøget. Det tyder alligevel på, at en del af solcremen ryger af i vandet, selv når der står vandfast på flasken.

Sådan læser du emballagen

Står mærkningen på engelsk, svarer "water resistant" til vandfast, og "very water resistant" svarer til meget vandfast. Står der et antal minutter i parentes, fx "(80 minutes)", følger mærket typisk de amerikanske regler, som er lidt anderledes. Dem kommer vi til nedenfor.

Står der intet om vand, lover producenten intet om, hvordan solcremen klarer sig i vand. Så skal du smøre igen, hver gang du har badet.

Hvad vandfast ikke betyder

Vandtæt. EU-Kommissionens henstilling siger, at solcremer ikke bør bruge ord som "solblok" eller "fuldstændig beskyttelse". De bør heller ikke give indtryk af, at man aldrig behøver smøre igen.

Hele dagen. Henstillingen nævner "beskytter hele dagen" som eksempel på en påstand, der ikke bør bruges. Den anbefaler i stedet, at solcremer opfordrer til at smøre ofte, især efter sved, badning og håndklæde.

Det samme i hele verden. I USA må en solcreme mærkes "water resistant (40 minutes)" eller "(80 minutes)", og SPF måles kun efter vandet. Tallet på en amerikansk vandfast solcreme er altså det, der er tilbage efter badet. I Australien skal solcremer med SPF 30 eller mere klare fire timer i vand for at kalde sig vandfaste. Køber du solcreme i udlandet, betyder ordet altså ikke helt det samme.

Vandfast og sved

Vandfasthed testes i vand og siger ikke noget sikkert om sved. Den japanske brancheforening skriver direkte, at testen ikke må bruges til at love, at en solcreme holder til sved. Der findes kun få målinger. I et forsøg fra 2020 målte forskere fra solcremeproducenten Beiersdorf beskyttelsen fra en meget vandfast SPF 50 over seks timer. Hos deltagere i hvile holdt den SPF 50 hele vejen. Hos deltagere, der svedte i et varmt rum, holdt den fuldt i to timer og faldt derefter langsomt mod SPF 30-niveau efter seks timer. Tallene er gode, men det er ét produkt testet af producenten selv, og der var ingen solcreme uden vandfasthed at sammenligne med.

Hvornår giver vandfast mening?

  • Ved badning i hav, sø eller pool. Brug en vandfast eller meget vandfast solcreme, og smør igen, når du kommer op.
  • Ved sport og sved, fx løb, cykling, padel eller havearbejde en varm dag. Testen dækker ikke sved. En formel, der sidder godt fast i vand, er alligevel vores bedste bud.
  • Til børn, der løber ind og ud af vandet hele dagen. Små børn skal helst slet ikke være i direkte sol, skriver EU's henstilling.
  • Til hverdag er det ikke nødvendigt. Vandfaste formler kan føles tungere og være sværere at få af. På en kontordag er det vigtigere, at du smører rigeligt af en solcreme, du kan lide.

Sådan bruger du vandfast solcreme

  1. Smør før du går ud, i rigelig mængde. Se hvor meget solcreme skal man bruge.
  2. Lad den sætte sig et par minutter, før du hopper i vandet. Forskerne i Bremen anbefaler fem minutter.
  3. Smør igen, når du kommer op af vandet, og altid efter håndklæde.
  4. Smør igen efter kraftig sved, og cirka hver anden time, hvis du er ude hele dagen. Se genpåføring af solcreme.
  5. Rens grundigt om aftenen. Vandfaste formler kan være lettere at få af, hvis du starter med en olie- eller balsamrens.

Typiske fejl

  • At tro, at vandfast holder en hel eftermiddag i vandet. Testen stopper efter 40 eller 80 minutter, og selv da må halvdelen af beskyttelsen være væk.
  • At hoppe i vandet lige efter påsmøring. I det tyske forsøg afgav en af solcremerne mindre, når den havde siddet 2–5 minutter, før hænderne kom i vandet.
  • At glemme håndklædet. Et håndklæde gnider solcreme af. Smør igen, hver gang du har tørret dig.
  • At regne med tallet på flasken efter badning. Gå ud fra, at der er mindre tilbage, og smør igen.

Hvad vi ikke ved

Testene af vandfasthed foregår i et testbad under kontrollerede forhold. Hvor meget beskyttelse der er tilbage efter en eftermiddag i Vesterhavet, har vi ikke kunnet finde målt for nogen solcreme. Emballagen fortæller kun, om produktet har bestået testen. Du ved derfor, at en vandfast solcreme har bevaret mindst halvdelen af sin SPF i testen, men ikke om den bevarede 51 % eller 95 %.

Hvad vi ved, og hvor sikkert

Vi skriver kun så stærkt, som kilderne bærer.

  • Godt dokumenteretEU anbefaler, at solcremer opfordrer til at smøre igen efter sved, badning og håndklæde, og at ingen solcreme lover fuldstændig beskyttelse eller beskyttelse hele dagen.
  • Nogen dokumentationEfter branchens europæiske anbefaling, som et testlaboratorium beskriver den, skal SPF efter 40 minutter i vand være mindst 50 % af SPF før vand, før en solcreme kaldes vandfast. Meget vandfast kræver det samme efter 80 minutter.
  • Svag dokumentationEn meget vandfast SPF 50 holdt fuld beskyttelse i to timer med sved og faldt langsomt mod SPF 30-niveau efter seks timer, i et forsøg fra producenten Beiersdorf.
  • Svag dokumentationFire solcremer mærket vandfaste afgav 38–58 % af det målte UV-filter, da hænder med solcreme blev dyppet i kunstigt havvand.

Spørgsmål og svar

Er en vandfast SPF 50 stadig SPF 50 efter badning?
Ikke nødvendigvis. Efter branchens europæiske regel må den have mistet op til halvdelen af sin beskyttelse i testen og stadig kalde sig vandfast. En SPF 50 kan altså være nede omkring SPF 25 efter testens tid i vandet.
Hvad betyder water resistant (80 minutes) på en amerikansk solcreme?
At solcremen er testet efter 80 minutter i vand, og at SPF-tallet på flasken er det, der var tilbage efter vandet. I Europa måles SPF før vandet, og vandfast betyder, at mindst halvdelen er tilbage bagefter.
Skal man bruge vandfast solcreme i hverdagen?
Det er ikke nødvendigt. Vandfaste formler kan føles tungere og være sværere at vaske af. På en almindelig dag er det vigtigere, at du smører rigeligt af en solcreme, du kan lide at bruge.

Kilder

  1. GBA Polska (testlaboratorium): regler for test af solcremers vandfasthed i EU, Australien og USA
  2. BS EN ISO 18861:2021: solcremer, test af vandfasthed i procent (BSI)
  3. Kommissionens henstilling 2006/647/EF om solbeskyttelsesmidlers virkning og anprisninger
  4. Ruvolo m.fl. 2020: solcremens virkning over tid og ved genpåføring, forsøg fra Beiersdorf (Photodermatol Photoimmunol Photomed)
  5. Rücker m.fl. 2026: hvor meget syv solcremer afgiver i vand (Mar Environ Res)
  6. Japan Cosmetic Industry Association: JCIA-standarder for SPF, PA og vandfasthed (2022)

Passer det til din hud?

Rangeringer og domme er et godt sted at starte. Men din hud er ikke en gennemsnitsprofil — scan dine egne produkter og se dit personlige match.

Hent Lumi gratisInstalleres direkte fra browseren