SPF-tallet forklaret: hvad betyder SPF 30 og 50?

SPF står for sun protection factor og er som regel det største tal på flasken. Det er også det tal, der skaber mest forvirring. To forskere fra kemivirksomheden Ciba kaldte i 2009 forvirringen om SPF verdensomspændende, og den handler mest om det, tallet ikke kan svare på.

Hvad SPF måler

I testen smøres solcreme på et afgrænset område af huden på frivillige forsøgspersoner, i et lag på 2 mg pr. cm². Så belyses huden med stigende doser UV-lys fra en lampe, og dagen efter ser man, hvor meget der skulle til for at give en svag rødme. Det samme gøres på ubeskyttet hud. SPF er forholdet mellem de to doser. EU-Kommissionens henstilling definerer det netop sådan: den dosis, der giver rødme på beskyttet hud, i forhold til den dosis, der giver rødme på samme hud uden solcreme.

Rødme skyldes hovedsageligt UVB. Derfor er SPF først og fremmest et UVB-tal. Det siger lidt om UVA, fordi en del af rødmen også kommer derfra, men ikke nok til, at du kan bruge det som mål for UVA-beskyttelse. UVA har sin egen angivelse, som vi gennemgår i UVA-beskyttelse forklaret.

SPF 30 eller SPF 50?

Omsat til procent ser forskellen lille ud. EU's henstilling giver selv tallene: SPF 15 bremser 93 % af UVB, SPF 30 bremser 97 %. Med samme regnestykke bremser SPF 50 omkring 98 %. Henstillingen konkluderer, at faktorer over 50 ikke øger beskyttelsen væsentligt, og anbefaler derfor, at højeste mærkning er "50+".

Procenten er kun den ene side. Den anden er, hvor meget der slipper igennem. SPF 30 lukker 1/30 igennem, cirka 3,3 %, og SPF 50 lukker 1/50 igennem, altså 2 %. Det er 40 % mindre UVB på huden. Henstillingen skriver også, at beskyttelsen mod solskoldning stiger lineært med tallet, så SPF 30 beskytter dobbelt så godt mod solskoldning som SPF 15. På en kort tur til bageren betyder forskellen næppe noget. På en lang dag ved vandet kan den mærkes.

Og så er der mængden. Laboratoriets 2 mg pr. cm² er langt mere, end folk bruger, og når laget er tyndt, falder beskyttelsen hurtigt. I et forsøg i Vail i Colorado bar 199 personer SPF 50+ på den ene halvdel af ansigtet og SPF 100+ på den anden under helt almindelige aktiviteter i omkring seks timer. Dagen efter var 55 % mest røde på SPF 50+-siden og 5 % på SPF 100+-siden. Forsøget er lavet af forskere fra solcremeproducenten Johnson & Johnson og målte kun én dag. Det passer dog med de danske målinger af, hvor tyndt folk smører: en højere faktor giver mere margin, når laget er tyndt.

Vores dom: Til hverdag i Danmark er SPF 30 med god UVA-beskyttelse et fornuftigt minimum, og det er også Kræftens Bekæmpelses anbefaling. Er du lys i huden eller ude i mange timer, er SPF 50 eller 50+ det bedre valg. Det gælder også, hvis du ved, at du smører sparsomt.

Et regneeksempel: hvad sker der med et tyndt lag?

Et forsøg fra Bispebjerg Hospital målte beskyttelsen ved forskellige lagtykkelser på ryggen af 20 personer med en solcreme med faktor 4. Beskyttelsen fulgte omtrent en eksponentiel kurve. Ved halvdelen af testmængden, 1 mg pr. cm², svarede den til kvadratroden af den mærkede faktor. Ved en fjerdedel, 0,5 mg pr. cm², svarede den til fjerderoden. Det er omtrent den mængde, forskerne skriver, at folk bruger på stranden.

Regner man det ud, giver SPF 30 i et halvt lag en beskyttelse omkring 5,5 og SPF 50 omkring 7. I et kvart lag er tallene cirka 2,3 og 2,7. Modellen bygger på en enkelt solcreme med lav faktor, og EU's henstilling angiver et mindre fald: op til to tredjedele ved halv mængde. Begge dele viser, hvorfor tallet på flasken og tallet på din hud kan være meget forskellige. Det er også derfor, en høj faktor giver mening for dem, der ved, at de smører sparsomt. Den giver mere margin, men den erstatter ikke mængden.

De fire kategorier på etiketten

EU-henstillingen anbefaler, at solcremer viser en kategori lige så tydeligt som tallet:

• Lav beskyttelse: SPF 6 eller 10 på etiketten, målt 6–14,9.
• Mellem beskyttelse: SPF 15, 20 eller 25, målt 15–29,9.
• Høj beskyttelse: SPF 30 eller 50, målt 30–59,9.
• Meget høj beskyttelse: SPF 50+, målt 60 eller mere.

Det betyder også, at en solcreme, der står med SPF 50, har målt mellem 50 og 59,9 i testen. Et tal som "SPF 70" hører ikke hjemme på en solcreme, der følger henstillingen.

Hvad tallet ikke siger

Det siger ikke meget om UVA. Se efter en særskilt UVA-angivelse på emballagen.

Det siger ikke noget om, hvor længe det holder på huden. SPF måles kort efter påsmøring på hud i hvile, uden sved, vand eller håndklæde. Hvor godt solcremen sidder fast, er et andet spørgsmål. Se hvad betyder vandfast solcreme.

Det siger ikke, hvor længe du "må" være i solen. Den gamle regel om at gange din tid til rødme med faktoren holder ikke i praksis. Den forudsætter fuld mængde, ingen slid og et jævnt lag. EU-henstillingen siger, at solcremer ikke bør give indtryk af fuld beskyttelse eller af, at man ikke behøver smøre igen. Kræftens Bekæmpelse skriver, at solcreme ikke må blive en undskyldning for at være længe i solen.

Det siger ikke noget om filtertype eller tålelighed. Om filtrene er mineralske eller organiske, står i ingredienslisten. Se mineralsk eller kemisk solcreme.

Typiske fejl

• At vælge efter tallet alene. En SPF 50 uden ordentlig UVA-beskyttelse er et dårligere valg end en SPF 30 med.
• At tro at SPF 50 tillader et tyndere lag. Laget tæller mere end tallet. Halv mængde kan koste op til to tredjedele af beskyttelsen. Læs hvor meget solcreme skal man bruge.
• At regne flere SPF-produkter sammen. SPF 15 i dagcremen plus SPF 15 i foundation giver ikke nødvendigvis SPF 30. Hvert tal gælder kun for det produkt i fuld mængde. Se SPF i dagcreme: er det nok?.

Hvad vi ikke ved

SPF-testen måler rødme dagen efter. Den måler ikke direkte de skader på hudens celler eller den gradvise aldring, som man i sidste ende vil beskytte sig mod. Forskere har foreslået andre mål, men ingen af dem står på etiketten. Testen bruger desuden lampelys og ikke rigtigt sollys. Tallet er et godt sammenligningsgrundlag mellem produkter, men et dårligt mål for, hvad der sker på din hud en tilfældig tirsdag i juli.