Dermaplaning derhjemme: hvad det gør, og hvad du risikerer

Hvad dermaplaning er

Dermaplaning er en slags barbering af ansigtet. Du holder et lille, skarpt blad skråt mod huden og trækker det i korte strøg. Bladet fjerner de fine fnughår, og fordi det holdes skråt, skraber det også de yderste døde hudceller af.

Hos en kosmetolog foregår det med et sterilt skalpelblad. Derhjemme bruger de fleste billige engangsblade til ansigtet, og trenden har spredt sig via videoer, hvor fnug og hudceller samler sig på bladet.

Hvad det gør

Glattere overflade. Når fnughårene og de løse døde celler er væk, føles huden glat og ser mere jævn ud i lys. Foundation og pudder lægger sig pænere, fordi der ikke er hår og skæl at sætte sig i.

Kort holdbarhed. Barberede hår begynder at vokse frem igen efter få dage, og hornlaget fornyer sig hele tiden. Effekten er derfor midlertidig.

Sparsom dokumentation. En systematisk gennemgang fra 2011 så på dermaplaning og to andre ikke-kirurgiske ansigtsbehandlinger. Forskerne fandt, at dokumentationen var sparsom og mest byggede på erfaringer. Behandlingerne var blevet populære, fordi mange kunder og behandlere var tilfredse med resultatet. Vi har søgt efter nyere forsøg på mennesker og har ikke fundet nogen, der ændrer det billede.

Hvad det gør ved barrieren

Hornlaget er hudens yderste lag af døde celler og fedtstoffer, og det er din barriere. Det holder på vandet og holder irriterende stoffer ude. Læs mere i hvad er hudbarrieren.

I et laboratorieforsøg fra 2023 trak forskere et dermaplaningsblad fire gange hen over stykker af hud og undersøgte dem bagefter i mikroskop. Bladet havde fjernet hornlaget og dele af den levende overhud under det. Hudens elektriske modstand faldt, og det betyder, at barrieren var svækket. To teststoffer, der blev smurt på bagefter, trængte markant lettere igennem. Flere personer førte bladet på skift, og resultatet varierede målbart fra person til person.

Forsøget er lavet på hudprøver og ikke på levende mennesker, så vi ved ikke, hvor hurtigt huden kommer sig. Men det tyder på, at bladet går dybere, end man skulle tro, og at det betyder noget, hvem der holder det.

Myten om tykkere hår

Mange holder sig fra dermaplaning, fordi de er bange for, at fnughårene vokser tykkere tilbage. Det gør de ikke. DermNet, et opslagsværk om hud fra New Zealand, kalder det en myte og forklarer, hvorfor den er så sejlivet.

Et hår, der aldrig er blevet skåret, har en tynd og blød spids. Når bladet skærer det over, får det en stump ende. Den kan føles stivere og se tykkere ud, når den vokser frem over huden. Men det er det samme hår, og barberingen har ikke ændret det.

Hvis du kun vil af med fnugget

Er det fnughårene, der generer dig, og ikke de døde hudceller, kan du nøjes med at barbere dem. Hold bladet fladere mod huden, så det skærer hårene uden at skrabe i overfladen. Så får du det meste af den glatte finish og presser barrieren mindre.

Vil du have en jævnere overflade, er en mild syre en gang om ugen lettere at styre. Mængden er den samme hver gang, uanset hvem der smører den på. Se glykolsyre eller mælkesyre.

Risici ved hjemmebrug

• Snitsår og skrammer. Især omkring næse, mund og kæbe, hvor huden buer.
• Irritation og rødme. Huden er mere sart bagefter, og aktive stoffer og parfume kan svie.
• Bakterier i små rifter. Et beskidt eller genbrugt blad kan føre bakterier ind i huden.
• Ujævnt resultat. Teknikken er svær, og i forsøget skiftede resultatet med, hvem der førte bladet.

Sådan gør du det mere skånsomt

Vil du prøve, så:

1. Brug et nyt, rent blad hver gang. Engangsblade er lavet til at blive smidt ud.
2. Rens huden og tør den. De fleste vejledninger anbefaler tør hud, så bladet ikke glider.
3. Hold huden stram med den ene hånd og bladet i cirka 45 graders vinkel med den anden.
4. Træk med korte, lette strøg nedad. Ikke frem og tilbage, og ikke flere gange samme sted.
5. Spring over steder med bumser, sår, irritation eller modermærker.
6. Slut mildt. En mild fugtighedscreme uden parfume. Vent et par dage med syre, retinol og C-vitamin.
7. Beskyt huden mod sol de følgende dage. Fra april til september, når UV-indekset typisk er 3 eller mere, betyder det solcreme på ansigtet. Se solcreme hele året i Danmark.
8. Vent tre til fire uger til næste gang.

Hvem det ikke passer til

• Sensitiv eller let irriteret hud. Barrieren er allerede presset, og bladet presser den mere.
• Bumser og urenheder. Bladet kan skære i dem og føre bakterier rundt.
• Hvis du bruger retinol eller syre jævnligt. De belaster allerede overfladen, og bladet lægger mere oveni. Se kan man blande for mange aktive ingredienser.
• Pludselig mere hårvækst i ansigtet. Får du meget mere eller mørkere hår, end du plejer, så tal med en læge, før du begynder at fjerne det.

Typiske fejl

• For ofte. Med dermaplaning hver uge får huden ikke tid til at bygge det yderste lag op igen.
• Anden eksfoliering samme uge. Syre eller skrub oven i bladet lægger irritation oven i irritation. Se hvor tit skal man eksfoliere.
• Genbrug af bladet. Et sløvt blad river i huden i stedet for at skære.

Hvad vi ikke ved

Der findes ingen gode forsøg på mennesker, der viser, hvad dermaplaning derhjemme gør ved huden over tid, eller hvor tit det er rimeligt at gøre det. Rådet om tre til fire uger er en tommelfingerregel, som ingen har testet. Forsøget om barrieren er lavet på hudprøver i et laboratorium. Vi ved derfor ikke, hvor hurtigt barrieren kommer sig efter én gang, eller om mange gange giver varige gener.

Dommen: holder delvist

Dermaplaning giver en glat overflade og en pænere base for makeup for en tid, og hårene vokser ikke tykkere tilbage. Mere end det er der ikke dokumentation for, og i laboratoriet tog bladet en del af barrieren med. Derhjemme er teknikken svær at styre. Vil du prøve, så gør det sjældent og med et nyt blad hver gang, og pas på huden i solen bagefter.