Tørre læber om vinteren: hvorfor, og hvad hjælper

Hvorfor netop læberne tørrer først

Læbernes røde del er hud, men den er bygget anderledes end kinden. Cellerne i det yderste lag, hornlaget, er større og ikke helt færdigdannede. I et japansk studie med 303 kvinder, målt om vinteren, holdt læberne på omkring en tredjedel så meget vand som kinden og tabte næsten tre gange så meget. Og kinden taber i forvejen mere vand end det meste af kroppen. Forfatterne mener, at de ufærdige celler er grunden til, at læberne holder så dårligt på vandet.

To studier fra den japanske kosmetikvirksomhed Kao peger samme vej. I det ene, med 41 kvinder, hang læbernes ruhed sammen med, hvor meget vand hornlaget indeholdt, og med hvilke typer ceramider, altså fedtstoffer, laget havde. I det andet, med 138 kvinder fra 16 til 78 år, faldt læbernes vandtab frem til omkring 30-årsalderen. Forfatterne kobler det til, at tørre og sprukne læber især er et problem hos yngre kvinder.

Hvad kulde og indeluft gør

Dansk vinter lægger to ting oven i hinanden. Udenfor er luften kold, og kold luft kan kun rumme lidt vanddamp, også når det føles fugtigt. Indenfor varmer radiatorer og varmepumper luften op, og så falder den relative luftfugtighed. Begge dele trækker fugt ud af et hudlag, der i forvejen binder lidt.

En amerikansk gennemgang af praktiske råd mod læbeslikning nævner både tørt klima, kulde og sol som ting, der tørrer læberne ud. Den anbefaler at beskytte læberne mod hårdt vejr, fx med tøj. Et halstørklæde op over munden på en blæsende dag tæller.

Slikkecirklen

Den klassiske fælde er at slikke læberne, når de føles tørre. Det lindrer et øjeblik. Men spyt indeholder fordøjelsesenzymer, som ifølge gennemgangen irriterer den sarte læbehud og svækker barrieren. Så holder læberne endnu dårligere på fugten, og man slikker igen.

Forfatterne bemærker også, at mange ikke selv opdager, hvor ofte de gør det. Hvis du synes, at balsamen "ikke virker", er det værd at holde øje med, hvor tit tungen er i spil. Rådet er at tage balsam på, hver gang trangen kommer, eller tygge tyggegummi i stedet.

Hvad der faktisk hjælper

Princippet er det samme som for resten af huden: hold på det vand, der er, og læg en beskyttende hinde ovenpå. På læberne er de fede, okklusive stoffer de mest oplagte, fordi de ligger tykt og bliver siddende. Gennemgangen nævner ceramider, dimethicone, vaseline og sheasmør som ingredienser, der beskrives som beroligende for læber.

• Vaseline. Et forsøg fra 1992 viste, at vaseline ikke bare ligger ovenpå som en plastfolie. Det trænger ind mellem cellerne i hornlaget og bremser vandtab, og huden genopbyggede sin barriere hurtigere med vaseline end uden. Forsøget er lavet på almindelig hud hos frivillige, hvor barrieren først var svækket med acetone. Læber var ikke med. Ved meget tørre eller revnede læber anbefaler gennemgangen netop en tyk salve som hvid vaseline.
• Voks og smør. Bivoks, candelillavoks, sheasmør og lignende gør balsamen fast og lægger en film på overfladen. Vi har ikke fundet kontrollerede studier, der sammenligner dem med vaseline på læber. Bivoks og lanolin står på gennemgangens liste over ingredienser, der hos nogle kan give reaktioner.
• Fugtbindere som glycerin og hyaluronsyre. De trækker vand ind i hornlaget og gør mest gavn under noget okklusivt, ellers fordamper vandet igen. Se fugtcreme til dansk vinter for, hvordan man kombinerer lagene.

I praksis betyder det:

1. Læg balsam på flere gange om dagen og altid før sengetid. Det er gennemgangens råd til dem, hvis læber har det med at tørre ud om vinteren.
2. Fyld på efter at have spist og drukket, og før du går ud i kulden.
3. Brug en lille mængde om dagen. Et tyndt lag, der dækker hele læben, er nok.
4. Er læberne meget tørre eller revnede, så læg et tykkere lag vaseline på med en ren finger, og lad det sidde natten over. Det minder om det, man kalder slugging på ansigtet, bare koncentreret til munden.
5. Drik nok vand i løbet af dagen. Det er også med i gennemgangens råd.

Du behøver ikke en dyr balsam. Vælg en uden duft og smag, og brug den ofte.

Hvad du bør undgå

• Duft og smagsstoffer. Mentol, kamfer, kanel, pebermynteolie og vanilje står på gennemgangens liste over stoffer i læbeprodukter, der hos nogle giver reaktioner. Det samme gælder propolis. En balsam, der giver ubehag, når du lægger den på, bør du skifte ud, skriver forfatterne.
• At pille og skrubbe skæl af. Piller, gnider eller bider du skællene af, kan det give revner og små sår, der gør tørheden værre og heler langsommere. Lad balsamen blødgøre dem, til de falder af af sig selv.
• Retinol og syrer nær munden. Gennemgangen nævner retinoider, altså retinol og lignende A-vitaminstoffer, og salicylsyre som stoffer, der er hårde ved læbehuden. Bruger du dem i ansigtet, så hold dem fra læberne, mens de er tørre.
• Tung makeup på tørre læber. Hvis stiften sætter sig i skællene, så vent med den, til balsamen har fået lov at virke, og tag den af med en mild olie eller rens.
• Slikken. Den holder tørheden i gang. Hav en balsam i lommen, så du har noget andet at gøre, når trangen kommer.

Solbeskyttelse af læberne

Tørre læber er ikke kun et vinterproblem. Sol nævnes også som noget, der tørrer læberne ud, og læberne kan ikke dækkes af tøj som resten af kroppen. En hat med bred skygge hjælper, skriver gennemgangen.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler solbeskyttelse, når UV-indekset er 3 eller mere. I Danmark er det typisk mellem klokken 12 og 15 fra april til september. De tre solråd er skygge, solhat og tøj samt solcreme med mindst faktor 30. Gennemgangen af læberåd anbefaler det samme for læbebalsam: mindst SPF 30, når du skal være i solen, gerne med mineralske filtre som zinkoxid eller titandioxid. Balsamen slides af, når du spiser og drikker, så læg den på igen.

Om vinteren er UV-indekset i Danmark lavt, så her er det balsamens fugtbeskyttelse, der tæller mest. Læs mere i solcreme hele året i Danmark.

Hvornår balsam ikke er nok

Almindelig tørhed klarer sig med balsam og lidt tålmodighed. Bliver læberne ved med at revne i flere uger, er mundvigene røde og ømme, eller får du hævelse, blærer eller sår, der ikke heler, så tal med en læge eller hudlæge. Det samme gælder en plet på læben, der ikke forsvinder.

Hvad vi ikke ved

Der er forbavsende få kontrollerede forsøg, der sammenligner læbebalsamer med hinanden. En del af forklaringen er, at læber er svære at måle på. Da GSK Consumer Healthcare testede sine egne nye læbebalsamer, var målingerne på tørre læber for upålidelige til at sige noget. Producenten kunne kun vise, at balsamen gav mere fugt på tør hud på benene. Fem nye formler med solfilter gav en vis beskyttelse, men nåede ikke den SPF, de var tiltænkt, og skulle laves om. Det var nye formler under udvikling. Studiet viser alligevel, hvor lidt solid viden der findes om læber specifikt.

Det meste, vi ved, kommer fra målinger på hornlaget og fra faglige gennemgange af, hvad der plejer at hjælpe. Rådene er fornuftige, men grundlaget under dem er tyndt. Vi ved heller ikke, om en balsam med vaseline er bedre end en med voks på netop læber.