Kemikaliefri hudpleje findes ikke: alt er kemi

Alt er kemi

Et kemikalie er et stof med en bestemt sammensætning af atomer. Vand er H₂O. Glycerin er et kemikalie. Det samme er C-vitamin, mælkesyre og de fedtsyrer, der findes i olivenolie. En creme uden kemikalier ville være en tom krukke, og selv krukken er kemi.

Når en producent skriver "kemikaliefri", mener de som regel noget mere snævert: at produktet er uden visse syntetiske stoffer, typisk konserveringsmidler, parfume eller silikoner. Men ordet fortæller ikke, hvad der er udeladt, hvorfor, eller hvad der er brugt i stedet.

Hvorfor ordet virker på os

Forskere kalder frygten for kemikalier for kemofobi. En workshop med deltagere fra universiteter, myndigheder, forbrugerorganisationer og industri beskrev i 2019, hvordan bekymring for spormængder af stoffer i forbrugerprodukter nogle gange vokser til egentlig frygt for kemikalier. Deres svar var bedre risikokommunikation, risikovurderinger bygget på evidens og faste grænser for, hvor meget af et stof der må være i et produkt.

Det er mængden og eksponeringen, der afgør, om et stof er et problem. Et kemisk klingende navn siger intet om det.

Hvad EU siger om påstande

EU har fælles regler for, hvad der må stå på kosmetik. En forordning fra 2013 opstiller seks kriterier, som alle påstande skal leve op til. Tre af dem rammer "kemikaliefri" og "fri for" direkte:

• Rigtighed. Påstande skal være rigtige og må ikke gå videre end dokumentationen. EU's arbejdsgruppe for kosmetik skriver i sine retningslinjer, at et produkt, der siger, at det er fri for et stof, heller ikke må indeholde det. Et produkt kan ikke være fri for kemikalier, så påstanden er svær at forene med kravet.
• Ingen nedgørelse. Påstande må ikke tale ingredienser ned, som er lovlige at bruge. At fremhæve "uden X" på en måde, der antyder, at X er skadeligt, kan stride mod det.
• Ingen pynt med lovkrav. En påstand må ikke fremstille det som en særlig fordel, at produktet overholder lovens minimumskrav. Skriver et mærke "uden" et stof, som slet ikke er tilladt i kosmetik, pynter det sig med noget, loven allerede kræver.

Retningslinjerne er ikke bindende. Myndighederne i hvert land fører tilsyn med reglerne, og grænsen mellem en lovlig og en ulovlig "fri for"-påstand afgøres sag for sag.

Alle produkter er sikkerhedsvurderet

EU's kosmetikforordning kræver, at alle kosmetiske produkter er sikre ved normal brug, og at en fagperson har lavet en sikkerhedsvurdering, før produktet kommer på markedet. Forordningen har lister over forbudte stoffer, stoffer med grænseværdier og tilladte konserveringsmidler, farvestoffer og UV-filtre. Det gælder for et produkt med 30 syntetiske stoffer og for et med fem planteolier.

Når "fri for" giver mening

Nogle "fri for"-mærkninger er nyttige, fordi de hjælper dig med at undgå noget bestemt:

• Uden parfume. Duftstoffer er en kendt årsag til kontaktallergi, og EU anslår, at 1-9 % af befolkningen i EU er allergiske over for dem. Har du sensitiv hud eller kendt allergi over for duft, er det relevant information.
• Uden et bestemt stof, du ved, du reagerer på. Har du fået påvist en allergi, er en tydelig mærkning en hjælp. Men læs altid ingredienslisten, fordi den er den sikre kilde.

Andre "fri for"-mærkninger siger mere om markedsføring end om huden:

• Uden parabener. Parabener er blandt de mest undersøgte konserveringsmidler. En gennemgang fra 2019 advarer om, at et hastigt farvel til dem kan føre til, at de erstattes af mindre undersøgte alternativer. I parabener i hudpleje gennemgår vi, hvorfor de ikke er et problem i de mængder, EU tillader.
• Uden kemikalier, uden toksiner, uden "skadelige stoffer". Ordene har intet konkret indhold.

Hvorfor konservering ikke er et onde

Konserveringsmidler står tit på "fri for"-listerne. Men et produkt med vand i er en god vækstplads for bakterier og skimmelsvamp, og hver gang du stikker en finger i krukken, kommer der nye med. Konserveringsmidlet er det, der holder produktet sikkert fra første til sidste dag.

Produkter uden klassiske konserveringsmidler kan derfor bruge andre stoffer, der også beskytter mod bakterier, fx alkohol. Ifølge EU's arbejdsgruppe for kosmetik bør et produkt med den slags stoffer normalt ikke kalde sig fri for konserveringsmidler. Andre produkter har en kort holdbarhed efter åbning, som du skal overholde. Se efter symbolet med den åbne krukke og et tal som 6M eller 12M. Det er antal måneder, produktet holder, efter du har åbnet det.

Sådan læser du etiketten

1. Vend krukken. Ingredienslisten bagpå skal være fuldstændig og følge faste regler. Forsiden vælger producenten selv, inden for reglerne om påstande.
2. Ingredienserne står i rækkefølge efter mængde ned til 1 %. Under 1 % må de stå i vilkårlig rækkefølge.
3. Kemiske navne er ikke et faresignal. Tocopherol er E-vitamin. Butyrospermum parkii butter er sheasmør. Sodium hyaluronate er en form for hyaluronsyre. Se hvad betyder INCI.
4. Led efter det, du konkret vil undgå, fx parfume eller et bestemt stof, du har reageret på.

Typiske fejl

• At betale mere for en "fri for"-liste. En liste over det, et produkt er fri for, siger intet om kvaliteten af det, der er i det. Se er dyre hudplejeprodukter bedre.
• At tro, at naturlig og kemikaliefri er det samme som mildt. Plantestoffer kan også give allergi. Se er naturlig hudpleje bedre.
• At droppe konserveringsmidler i vandbaserede produkter. Uden konservering kan bakterier og svamp vokse i krukken, især når du stikker fingrene i den.

Hvad vi ikke ved

Vi ved ikke, hvor mange forbrugere der vælger produkter ud fra "kemikaliefri"-mærkning, eller hvor ofte påstandene bliver underkendt af myndighederne i Danmark. Og for mange af de alternative konserveringsmidler, der bruges i "fri for"-produkter, er dokumentationen tyndere end for dem, de erstatter.

Dommen: holder ikke

Kemikaliefri hudpleje findes ikke, fordi alt er kemi. Ordet er markedsføring uden konkret indhold, og EU's regler kræver, at påstande på kosmetik er sande og ikke taler lovlige ingredienser ned. Brug ingredienslisten til at vælge, og lad dig ikke styre af, hvad et produkt siger, det er fri for.