Olie eller creme til tør hud? Forskellen forklaret

Ansigtsolier sælges ofte som det mest «nærende», man kan give tør hud. Det er let at tænke sådan, for tør hud føles fattig på fedt. Men tør hud mangler først og fremmest vand i hornlaget, og fedtet er det, der holder vandet inde. Når du kender forskellen, er det let at vælge.

De tre slags stoffer i en fugtcreme

En oversigtsartikel fra 2023 deler fugtgivende stoffer i tre grupper. Det er den mest brugbare måde at tænke på:

Fugtbindere trækker vand til sig og holder det i hudens øverste lag. Det er stoffer som glycerin, hyaluronsyre, urea og panthenol. De er vandopløselige og findes i cremer, serummer og geler. I en ren olie er der ingen.

Blødgørere lægger sig i hornlaget mellem de løse hudceller og gør overfladen glat og smidig. Mange planteolier, squalan og fedtalkoholer hører hertil. Det er dem, der får huden til at føles blød med det samme.

Okklusiver lægger et lag ovenpå, der bremser vandet i at fordampe. Vaseline er den stærkeste. Lanolin, paraffinolie og silikoner virker i samme retning, men langt svagere.

En god creme til tør hud har alle tre. Den er vand og fedt blandet sammen, så du lægger fugt og låg på i samme bevægelse.

Hvad en olie kan

En olie er en blødgører og en svag okklusiv. Den indeholder intet vand og ingen fugtbindere. Olie på tør hud kan altså få den til at føles blødere, men den tilfører ikke vand.

Forskere på Charité-hospitalet i Berlin undersøgte hos seks raske forsøgspersoner, hvor dybt fire planteolier og paraffinolie trænger ind. Svaret var: kun i de øverste lag af hornlaget. Alle olierne undtagen jojobaolie bremsede vandtabet nogenlunde lige meget, og forskerne kaldte effekten «semi-okklusiv». Vaseline, som var med til sammenligning, bremsede vandtabet mest.

En indisk oversigt over fugtcremer fra 2016 sætter tal på forskellen: vaseline i mindst 5 % kan ifølge den reducere vandtabet med mere end 98 %, mens lanolin, mineralolie og silikoner kun når 20 til 30 %. Samme oversigt skriver, at vaseline holder 170 gange bedre på vanddampen end olivenolie. Olie i ansigtet bremser altså fordampningen noget, men langt fra så meget som en fed salve.

Ikke alle olier er ens

I et engelsk forsøg smurte 19 voksne seks dråber olivenolie på den ene underarm to gange om dagen i fire til fem uger. En del af dem fik desuden solsikkeolie på den anden arm. Olivenolien svækkede hornlaget målbart og gav let rødme, både hos deltagere med og uden en tendens til meget tør, urolig hud. Solsikkeolien bevarede hornlaget og øgede fugten.

Forskerne konkluderede, at olivenolie ikke bør bruges mod tør hud, og at resultatet udfordrer troen på, at alle naturlige olier er gode for huden. Det er ét lille forsøg på underarme, men det er nok til, at vi ikke ville vælge olivenolie til en tør, urolig hud.

Hvornår olie giver mening

• Ovenpå cremen om aftenen, når huden er meget tør. Et par dråber presset ind i huden til sidst giver et ekstra lag.
• På våd hud lige efter bad, især på kroppen. Her er vandet allerede til stede, og olien holder på det.
• Til at fjerne makeup og solcreme, som en rensende olie eller balm.
• Om sommeren eller til normal hud, hvor en let creme plus et par dråber olie kan erstatte en tung vintercreme.

Hvornår du hellere skal vælge creme

• Når huden strammer, skaller eller svier. Den mangler vand, og cremen leverer det.
• Når du bruger retinol eller syrer og vil have én enkel fugtgiver bagefter.
• Når du har tendens til bumser eller lukkede porer. Vi kender ingen gode forsøg med ansigtsolier og bumser, men en let creme er lettere at styre, og der er ingen grund til at lægge ekstra fedt på.

Sådan kombinerer du dem

Har du tør hud og lyst til at bruge olie, er rækkefølgen det vigtige:

1. Mild rens og lunkent vand. Dup huden, så den stadig er let fugtig.
2. Fugtserum, hvis du bruger et. Det skal på fugtig hud for at have vand at binde.
3. Creme. Den er dit vigtigste trin og kan stå alene.
4. To til fire dråber olie til sidst, presset ind med flade hænder. Gerne kun om aftenen, hvis den føles for tung om morgenen under solcreme og makeup.

Om morgenen er en creme alene som regel det enkleste, fordi olie ovenpå kan få solcreme og makeup til at glide.

Sådan læser du INCI-listen

Olier står på INCI-listen med deres latinske navn. Helianthus annuus seed oil er solsikkeolie, Olea europaea fruit oil er olivenolie, Simmondsia chinensis seed oil er jojobaolie, og Butyrospermum parkii butter er sheasmør. Petrolatum er vaseline, og paraffinum liquidum er paraffinolie. Står olien højt på listen i en creme, er cremen fed. Står der mange æteriske olier eller «parfum» tæt på toppen, er der meget duft. Se hvad betyder INCI.

Typiske fejl

• Olie på helt tør hud som eneste trin. Den føles blød i ti minutter, men tilfører ikke vand.
• Olie under cremen. Lag-reglen er tynd før tyk. Se guiden til lag-deling.
• Duftende olieblandinger i ansigtet. Æteriske olier giver duft og ikke fugt, og de kan irritere en presset hud.
• Køkkenets olivenolie. Den passer bedre i salaten end på en tør barriere.

Hvad vi ikke ved

Der findes få gode forsøg med ansigtsolier. De fleste studier er små, kortvarige og udført på underarmen, ikke i ansigtet. Vi ved ikke sikkert, hvilke planteolier der er bedst, eller om fordelen ved fx solsikkeolie holder i en færdig ansigtsolie med andre ingredienser. Den lette, stabile olie squalan er et godt eksempel på en olie, der er populær uden store forsøg bag. Læs squalan forklaret og, om de tunge salver, slugging: virker det?